Contour & Highlight har længe været en udpræget tendens – men nu skulle contour & highlight efter sigende være ude – og strobing skulle være inde.

Hvad er strobing?

Strobing er lidt lige som vi kender highligt – bare med shimmer. Dvs. du kun highlighter (fremhæver) med shimmer uden at anvende contour (mørk farve).
Strobing giver en let, blød og lys glød – og får huden til at se sund og strålende ud.

Strobing er især flot til sommer, hvor man har fået lidt kulør i ansigtet.
Nedenstående billede viser, hvor man traditionelt set lægger strobing.

Sådan laver man strobing: 

Hvis man skal have en god holdbarhed i sin makeup, er kombinationen af et flydende produkt og et løst bedst, fordi det løse produkt “fikserer” det flydende produkt.

Sådan lægger du din strobing: 

1) 1/3 over brynene ind mod øjenkrogen
2) 1/3 under brynet væk fra øjenkrogen
3) I øjenkrogen
4) På hagen
5) Over læben
6) På kinderne over contour linjen
7) På næsen

Blend makeup basen med en concealer brush og fikserer med bellápierres shimmer powder, Champagne - i lette strøg med en fan brush.

Afslutningsvis duppes vanilla lip gloss let på kindbenene for ekstra shine.