Hvilke hudtype er du?



Når du skal finde de helt rigtige hudpleje produkter, som gør en forskel for din hud, er det selvfølgelig vigtigt at vide, hvilke hudtype du har. Din hudtype kan variere og det er ikke altid ens umiddelbare indtryk af ens hudtype, der danner sig det egentlige hudbillede.
F.eks. tror mange med udbrud og akne, at det skyldes, at deres hud er fedtet og bruger derfor skrappe midler, til at fjerne fedt. Det er oftes en fejl, da huden sagtens kan være fedtet i overfladen og samtidig helt dehydreret i underhuden. 

Beautypro giver dig hér en overskuelig overblik over de forskellige hudtyper og hvordan man behandler dem. 

Er du i tvivl om din hudtype, kan du teste dig selv via vores hudtype gulde HÉR.

 

DEN KOMBINEREDE HUD: 

Kombineret hud er den mest almindelige hudtype blandt befolkningen. Kombineret hud betyder, at din hud har to hudtilstande. Det kan være forskelligt, hvordan det er fordelt og hvilke to hudtilstande der er kombineret.
Det mest almindelige er:
- Fedtet i t-zonen, dvs. på næse, hage og i panden
- Tørhed eller normal hud på kinderne
Du kan også have normal eller tør hud i hele ansigtet og så kun et lille område, såsom enten hage, næse eller pande, der er fedtet. Det ses ofte at næsen har øget tendens til større porer og hudorme.

BEHANDLING: 

Den kombinerede hud skal behandles med forskellige produkter. Det giver sig selv, at du ikke kan bruge de samme produkter til en tør hud, som en fedtet hud.
Som udgangspunkt skal du finde supplerende målrettede hudpleje produkter til din normale hudpleje rutiner. Det kan f.eks. være, at du har en rens, toner, dagcreme og serum, der passer til alle hudtyper og derpå skal supplere med 1-2 forskellige ansigtsmasker eller peelinger.

ANBEFALEDE PRODUKTER TIL KOMBINERET HUD: 

Den kombinerede hud kan have brug for produkter til forskellige hudtilstand. F.eks. fugt til kinder og maske til fedtet hud i t-zonen.
Generelt, som daglig rutine, gælder det om at finde nogle produkter, der giver en masse fugt - og lidt næring, uden det bliver for nærende og olieholdigt. 





DEN FEDTEDE HUD: 

Fedtet hud kan skyldes mange forskellige faktorer, men årsagen til den fedtet hud opstår er en overproduktion af fedt i talgkirtlerne. De mest almindelige faktorer til dette er enten hormonelt baserede, arvelig betinget eller kommer efter brug af de forkerte hudplejeprodukter eller kosmetik produkter (Den kosmetik du vælger at bruge, kan have mindst lige så stor påvirkning på, hvordan din hud reagerer)
En fedtet hud kendetegnes ved én eller flere af følgende:  Store udvidede porer, akne, skinnende overflade, fedtet overflade. Både hudorme og bumser kan forekomme, når huden er fedtet og tilstoppet. Hudorme vises som en lille sort prik på hudoverfladen. Den lille sorte prik er hudens egen pigment melanin, som oxideres og det øvrige indhold er deponerede hudceller og sebum.

Når du har fedtet hud, er det meget vigtigt, at du ikke bruger udtørrende produkter i en længere periode, fordi når du udtørrer huden i overfladen, sendes der signaler til kroppen om, at hudoverfladen er tør  -og derfor begynder kroppen at producere endnu mere fedt. Dette er en klassisk fejl mange mennesker begår i kampen om at reducere fedtet eller/og uren hud. 
Det er vigtigt, at en fedtet hud får store mængder fugt, så huden kommer i balance og stopper overproduktionen af ​​fedt.
Derudover kan man supplere med produkter, der virker målrettet på den fedtede hud, f.eks. ved at bruge en maske eller peeling én til to gange om ugen.

BEHANDLING AF FEDTET HUD: 

Som beskrevet ovenstående, begår mange den fejl ved fedtet ud, at de anvender strenge udtørrende produkter. Vi anbefaler at anvende et mildt, men dybderensende, rense produkt og derefter en astringerende (opstrammende) toner. 

Er du huden tør i overfladen, men fedtet og tilstoppet i underhuden, er det hensigtsmæssigt at anvende en fugtgivende toner i stedet.

Derudover er det hensigtsmæssigt at eksfoliere regelmæssigt 1-2 gange om ugen og veksle mellem en fugtgivende og dybderensende maske. Ansigtsmaske skal altid anvendes EFTER eksfoliering og rens.



DEN NORMALE HUD: 

Normal hudtype, tror de fleste er den mest normale hudtype.  
En normal hudtype kendetegnes ved at være blød og smidig, ikke for tør eller fedtet, men blot velafbalanceret.

Den normale hud har en jævn tone, ingen skællende områder og uden synlige porer.

Normal hud er, hvad mange anser for at være den fineste hudtype at besidde, når den er glat og i balance. Det eneste problem med normal hud er, at den nemt kan negligeres, fordi der ikke er nogen synlige problemer.
Glem ikke, at selv en smuk hud kræver grundig pleje for at bevare sin friskhed længe. En normal og tør og normal teint, har desværre en tendens til at ældes lidt tidligere end fedtet hud. Så husk endelig at tage dig af din hud, hvis den er normal hudtype, hvis du ønsker at bevare den ung og smuk. 

BEHANDLING AF NORMAL HUD:

En normal hud har brug for fugt, fugt, fugt! - igen, massere af fugt..
Unge mennesker med normal hud, bruger oftes ikke så mange produkter, men vigtigt er det at investere i, i hvert fald, ét godt fugtigvende produkt. Det er en god investering på sigt, selvom du ikke kan se det på samme måde "nu og hér". 
Sørg for daglig pleje, dvs. rens, toning, hudcreme og øjencreme. Forkæl selv din hud med en exfoliering efterfulgt af en fugtgivende maske en gang om ugen.

Vær sikker på at beskytte din hud mod solen og stråling - og brug altid en solcreme i din dagcreme.


DEN TØRRE HUD: 

En tør hud mangler både fugt og fedt og kan være lidt skællet og ru i overfladen, hvilket skyldes utilstrækkelig talgproduktion og en generelt dårlig fugtbalance. Tør hud har fine porer, dvs. porerne er meget små og næsten ikke synlige. Efter du har renset huden, føles huden tør og stram og kan i nogle tilfælde begynde at klø.
Nogle gange kan du få så tør hud, at du udvikler eksem. En tør hud har aldrig problemer med bumser, da der omvendt af fedtet eller kombineret hud, er underskud i talgproduktionen. Tør hud har ofte tendens til at være lidt følsom. I nogle tilfælde kan der ses udvidede blodkar der ligger under huden, hvilket oftes optræder på kinder og næse, men kan også ses i andre områder. Tør hud kan skyldes flere faktorer, enten arveligt betinget, miljømæssige årsager, hormonale årsager, alderen eller de forkerte hudplejeprodukter.

 BEHANDLING AF TØR HUD:


Når du har tør hud, er det vigtigt ikke kun at holde huden fugtet, men også næret med fedtstof.
 Da tør hud, som tidligere beskrevet, let kan blive følsomme og let irriteret, så kan der være brug for at bruge et beroligende produkt. Vær forsigtig med ikke at bruge eksfolierende produkter alt for ofte. Én gang om ugen er passende.  Påfør helst en nærende maske to gange om ugen for ekstra forkælelse.


DEN FØLSOMME HUD:

Hvis du har følsom hud, er huden let irriteret og rød. De typiske kendetegn ved følsom hud er, at der ses overfladiske- og udvidede blodkar. Mængden og hvor de sidder, kan det variere, men ofte ses de på kinderne og på næseryggen. Det kan ligne små eller store edderkopper af udseende. Følsom hud er ekstra følsom over for forskellige typer af stress, såsom varme, kulde, sol og tør luft. Forbruget af alkohol, kaffe og rygning kan forværre tilstanden. Følsom hud kan skyldes forskellige årsager, men det er oftest arveligt og kan blive forværret ved brug af forkerte produkter i en længere periode. En følsom hud skal være omhyggeligt beskyttet mod solen, altid brug produkter med en høj SPF. Når vi beskæftiger os med en følsom hud, så brug altid beroligende produkter, som ikke øger cirkulationen i huden. De fleste hudpleje har målrettede produkter til følsom hud.
Eksem og rosacea er følsomme hud typer, men kræver specifikke behandlinger. Rosacea er en sygdom i de fine kapillærer. Eksem er en betændelse i de overfladiske dele af huden. 

BEHANDLING AF FØLSOM HUD:
Anvend kun produkter, der målrettet til følsom hud, så stift dig bekendt med et godt brand, der har en produktlinje til følsom hud.

MODEN HUD:

I takt med at huden ældes med årene, er det en hel normal proces, at huden gradvist mister elasticiteten og modstandskraften, hvilket resulterer i fine linjer og rynker.  Rynker er normalt og kommer med årene, hvor kollagen fibrene bliver gamle og stive. Dette påvirkes bl.a. af UV-stråling, miljøforurening og frie radikaler.
Frie radikaler er farlige ilt molekyler, som angriber celler. Vi har også det, vi kalder de mimiske rynker. Det er vores grine linjer, bekymringsrynker m.m.  Der findes i dag et hav af anti-age produkter, der målretter forskellige områder af anti-age. Det kan f.eks. være med fokus på at øge kollagenproduktionen, afslappe huden, tone og opstramme etc. etc.

BEHANDLING AF MODEN HUD:
Afhængig af, hvad dit anti-age behov er, kommer her et par anbefalinger til forskellige anti-age produkter, der giver anti-aging an på forskellige måder.

Har du spørgsmål til ovenstående så hold dig ikke tilbage for at kontakte mig pr. mail eller skrive en kommentar i kommentarfeltet nedenfor.